Bekræftet: Turan på vej til Premier League
Den tyrkiske stjernespiller, Arda Turan, er blevet sat i forbindelse med et skifte til Liverpool, Chelsea Arsenal og Manchester United tidligere. Ikke desto mindre, så har en frikøbsklausul på 300 millioner kroner tidligere forhindret et køb.
Nu afslører den 28-årige midtbanespillers agent, Ahmet Bulut, at Turan er i kontakt med tre Premier League-klubber og at han er fast besluttet på at skifte til Premier League denne sommer.
– Hans intention er at forlade spanien denne sommer. Hans mål er, at han skal til Premier League. Det er der han gerne vil fortsætte karrieren nu, siger Bulut til den spanske avis AS og fortsæter:
– Hans afgang fra Atletico Madrid er bare ikke så let, fordi han har en frikøbsklausul på 41 millioner Euro (300 millioner). Der er i øjeblikket vedvarende forhandlinger med tre forskellige klubber. Jeg kan ikke sige deres navne, men de blandt de bedste i englelsk – og europæisk fodbold.
Stærke Turan er altså på vej til England. Igen i sidste sæson var han en profil for Atletico Madrid, hvor han spillede 32 La Liga-kampe og scorede to mål. Turan kom til Atletico fra Galatasaray i 2011 og har spillet 73 A-landskampe for Tyrkiet.