Officielt: Liverpool henter Roberto Firmino
Det har næppe været en hemmelighed de seneste døgns tid, at Liverpool har jagtet Hoffenheims offensivspiller, der i øjeblikket er til Copa America med det brasilianske landshold. Her til morgen blev skiftet en realitet.
Liverpool skriver dog på deres hjemmeside, at Firmino mangler det obligatoriske lægetjek, som han vil gennemgå, når spilleren er færdig med sine nationale pligter ved Copa America.
Den 181 cm høje angriber nåede at spille 151 kampe for tyske Hoffenheim, hvilket kastede flotte 47 mål af sig. Derudover har han også ni landskampe på samvittigheden, som har resulteret i fire mål – heriblandt matchvindermålet i sejren over Venezuela i søndags.
Roberto Firmino er Liverpools femte sommersigning. Før ham er James Milner, Danny Ings, Adam Bodgan og Joe Gomez kommet til.