BBC: Kun to klubber er realistiske for Bellingham at skifte til
Tirsdag kom det frem, at Liverpool trækker sig fra en mulig handel med Jude Bellingham.
Det er gode nyheder for de andre klubber, der fortsat er interesseret i Dortmund-stjernen.
Det britiske statsmedie, BBC, har kigget nærmere på Bellinghams mulighed, og de vurderer, at kun to klubber er realistiske for Bellingham at skifte til.
LÆS OGSÅ: United er favoritter til at hente Bundesliga-stjerne
Den ene klub er Manchester City, og her lyder begrundelsen:
– Qua deres status, er det ret naturligt, at City ønsker at hente Bellingham.
– Bellingham beviste sit talent, da han skiftede til Dortmund, og hvorfor kunne han ikke gøre det samme nu? Det skal blive interessant at se, om han passer ind i Pep Guardiolas mandskab, for han kan godt lide at løbe fra dybere positioner, hvorimod City har et præcist afleveringsspil.
– The Blues har dog ændret system, så det passer bedre til Erling Haaland, og Bellingham er en af de yngste spillere i verden, så Guardiola kunne foretage yderligere taktiske ændringer.
Den anden klub, der nævnes, er Real Madrid. Til det skriver mediet:
– Navnet i sig selv lyder tiltrækkende. Bellingham skiftede til tysk fodbold, så han er ikke bange for at spille i udlandet, og for mange er Real Madrid den ultimative prøve. Der er også meget erfaring at trække på fra den nuværende midtbane i form af 37-årige Luka Modric og 33-årige Toni Kroos.
– BBC Sport forstår dog, at Real ikke ønsker at spendere mere end 70 millioner pund på Bellingham, og midtbanen er endnu ikke en prioritet at forstærke endnu. Foruden Modric og Kroos, råder man over 20-årige Eduardo Camavinga, 23-årige Aurelien Tchouameni og 24-årige Federico Valverde, lyder vurderingen.
Slutteligt nævner BBC også et helt andet alternativ, nemlig at Bellingham slet ikke skifter klub.
– Det er endnu ikke helt sikkert, men Dortmund er næsten sikre på at være med i Champions League i den kommende sæson, og klubben er tæt på at ende 10 års Bayern-dominans i Bundesligaen i denne sæson.
– Det faktum, at han er regelmæssig starter, bør ikke overses. Dortmund er en af de største klubber i Europa, og mens Bellingham har en bred vifte af muligheder, skulle han beslutte sig for at forlade klubben, så er presset for at levere hver uge hos Real Madrid eller Manchester City stort, skriver BBC.
LÆS OGSÅ: Real Madrid vil hente Liverpool-stjerne
LÆS OGSÅ: Ikke kun Bellingham: Nu dropper Liverpool endnu et transferemne