Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern vil hapse formstærk Chelsea-profil

Af Daniel Sichlau
22.09.2021 Kl. 12:43
Bayern München holder godt øje med Stamford Bridge og Chelsea, hvor man har udset sig en mulig forstærkning.

Han bliver kaldt den bedste centerback i ligaen lige nu. Måske er det derfor at interessen er enorm fra de tyske mestre i Bundesligaen.

Antonio Rüdiger fra Chelsea F.C. imponerer uge efter uge og fik også en scoring på kontoen i weekendens topbrag mod Tottenham.

Den slags går ikke ubemærket hen i det tyske, hvor mægtige Bayern München konstant forsøger at bygge på dynastiet.

Ifølge Bild-journalisten Christian Falk, der følger klubben tæt, er interessen for Rüdiger reel.

Således skal de tyske mestre have kontaktet Antonio Rüdigers bror, der arbejder som agent for Chelsea-stjernen.

Spørger man Chelsea-manager Thomas Tuchel om et Rüdiger-exit er en del af hans planer, får man formentlig et rungende nej.

Den tyske manager har nemlig i sinde at forlænge med både Rüdiger og Andreas Christensen inden længe.

Og Antonio Rüdiger selv? Som sagerne står, så er han mest af alt tiltrukket af at blive på Stamford Bridge. 

Chelseas transfervindue kunne være endt endnu vildere i sommer. De ville nemlig gerne hente en stor PSG-profil til deres bagkæde.

Annonce