Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern München vinder 10-0

Af Morten Jørgensen
15.06.2025 Kl. 19:57

Bayern München ydmygede modstanderen Auckland City og fik en helt perfekt indledning på den nye sommerturnering VM for klubhold.

Her er alt du skal vide om turneringen, der spilles over den næste måneds tid.

Auckland City er fra New Zealand og er blot et deltidsprofessionelt hold, hvor spillerne har et andet arbejde ved siden af. Det kunne også ses på grønsværen. 

Bayern München stillede op med et stærkt hold til kampen i Cincinnati, og fra begyndelsen fik de målene til at vælte ind. 

Kingsley Coman bragte tyskerne foran efter seks minutter på et hovedstød. Derefter øgede Sacha Boey efter 18 minutter, inden Michael Olise og Kingsley Coman inden for to minutter havde gjort det til 4-0. 

Før pausen fik både Thomas Müller og Michael Olise scoret, og derfor var stillingen hele 6-0 efter de første 45 minutter. 

Vincent Kompany udnyttede pausen til at skifte ud, og derfor tog Kingsley Coman og Michael Olise plads på bænken, mens Harry Kane og Raphael Guerreiro blev skiftet ud efter en time.

Jamal Musiala var en af dem, der kom ind, og tyskeren fik gjort det til 7-0, hvilket samtidig også var rekord for flest scorede mål nogensinde af ét hold til en kamp til VM for klubhold.

Han gjorde det også til både 8-0 og 9-0, inden Thomas Müller til allersidst lukkede og slukkede med sin scoring til 10-0.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce