Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er den bedste Premier League-XI lige nu

Af Morten Bruun Jørgensen
25.08.2023 Kl. 16:14
KOMMENTAR: Her er mit bud på, hvordan den bedste opstilling bestående af Premier League-spillere ser ud lige nu.

Jeg lægger hovedet på blokken og udpeger de 11 spillere, som jeg allerhelst vil sammensætte til et hold lige nu. 

Derfor er Kevin De Bruyne ude af ligningen. Han er skadet. Det samme er Reece James, hvorfor han heller ikke har været en mulighed for mig at vælge. 

 

Mange ting har spillet ind i mine overvejelser. Først og fremmest har det været opstillingen og spillestilen, for først ud fra det vil jeg kunne sammensætte det, jeg vil kalde den bedste Premier League-opstilling lige nu. 

Jeg er fascineret af Pep Guardiola, Robert De Zerbi og Mikel Artetas måde at gøre tingene på. De kontrollerer kampene og har en tydelig spillestil. 

Med mit hold har jeg et utrolig fysisk stærkt forsvar, hvor der også er masser af fart, og begge backs kan gå ind som en del af tremandsforsvar i opbygningen. Jeg foretrækker dog, at min højre back holder bredden længere fremme på banen. 

Midtbaneaksen er også fysisk stærk med to boldstærke spillere på den centrale del, mens kreativiteten især findes i de tre spillere bag min angriber. Her er der vægtet dribleegenskaber, overblik og fart. 

Som angriber har det været nemt. Her er det bare at vælge den i særklasse bedste spiller. Til gengæld var det svært at vælge bagerste mand, for der er flere gode kandidater. Jeg vil have en, der er god med fødderne, og som samtidig kan sikre mit hold flest mulige point med sit arbejde på stregen og i feltet. 

Herunder er mit bud på den bedste Premier League-XI lige nu. 


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce