Bayern-krise: Fem spillere ude inden Arsenal-opgør
Thomas Tuchel må klø sig selv i håret få dage inden, at Bayern München skal møde Arsenal.
Der er nemlig en del skadede spillere i truppen hos den tyske storklub, som må undvære en håndfuld til lørdagens udekamp mod Heidenheim i Bundesligaen.
Manuel Neuer, Kingsley Coman, Leroy Sané, Noussair Mazraoui og Aleksandar Pavlovic er meldt ude af kampen af Bayern München.
På nuværende tidspunkt er det uvist, hvorvidt de kan nå at blive klar til tirsdagens Champions League-kamp mod Arsenal.
Det første opgør bliver spillet på Emirates Stadium i London, og Arsenal kommer ind til opgøret med en noget bedre form end Bayern München.
Senest tabte den tyske storklub 2-0 på eget græs til de evige rivaler fra Dortmund. Efter den kamp ønskede Thomas Tuchel også Leverkusen tillykke med mesterskabet.
Mærkværdige kamptidspunkter: Her er forklaringen
Med syv kampe tilbage af Bundesliga-sæsonen er Leverkusen 13 point foran Bayern München.
Det står også allerede klart, at Thomas Tuchel forlader den sydtyske storklub efter denne sæson. Han har blot stået i spidsen for klubben i et år nu.
Bookmakerne regner også Arsenal som favorit til at avancere til Champions League-semifinalerne.