Balotelli er ude med riven: Han var en katastrofe
– Mario Balotelli. Hvilken fantastisk spiller.
Sådan lød det fra Brendan Rodgers, da han i 2017 blev spurgt om, hvem der var den bedste spiller, han nogensinde har trænet.
Det var naturligvis ironisk. Han også brød ud i grin, da han sagde det.
Det startede offentlig fejde mellem de to, og Mario Balotelli var også hurtig ude til at kommentere på udtalelserne fra den tidligere Liverpool-manager.
Mario Balotelli blev hentet til Anfield i 2014 af Brendan Rodgers efter salget af Luis Suarez, men italieneren blev aldrig en succes.
Nu er han igen ude med riven mod Brendan Rodgers, som han kalder for den dårligste træner, han nogensinde har haft.
– Brendan Rodgers er den værste træner, jeg har haft. Han var nummer et hvad angår træningssessioner og boldbesiddelse og de små spil. Men som person var han en katastrofe, siger Mario Balotelli til TVPlay.
Mario Balotelli var til at finde på Anfield en enkelt sæson, hvorefter han blev udlejet til AC Milan. Derefter skiftede til OGC Nice på en fri transfer.
Fire mål i 28 kampe blev det til for angriberens vedkommende, mens han fik syv gule kort.
Læs også en genial historie om Mario Balotelli, der er blevet fortalt af Micah Richards.
Øverst i artiklen kan du også se nogle af italienerens mest ikoniske jubelscener.