Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Richards fortæller genial Balotelli-historie: "Dit store p**hoved"

Af Jeppe Augustsen
07.09.2023 Kl. 14:49
Micah Richards gjorde dumt i at søge råd hos Mario Balotelli.

I sommeren 2014 skiftede Micah Richards til Fiorentina på transfervinduets sidste dag i 2014. 

Den engelske højreback kunne ikke meget italiensk, og han søgte derfor hjælp hos en tidligere holdkammerat – nemlig den italienske angriber, Mario Balotelli.

 

Micah Richards ville gerne have nogle italienske gloser, så han kunne lidt, når han mødte folk.

Men han skulle aldrig have søgt hjælp hos Mario Balotelli.

I podcasten 'The Rest is Football' bliver Micah Richards spurgt, hvad der har været den sjoveste sprogmæssige historie, hvad angår udenlandske transfers. Her fortæller Micah Richards følgende historie:

– Jeg har en dårlig historie. Jeg skiftede til Fiorentina på transfervinduets sidste dag, og jeg snakker ikke italiensk. Jeg kunne sige 'Si', som primært er 'ja', siger Richards og fortsætter:

– Og som den store idiot jeg er, spurgte jeg Mario Balotelli, hvad jeg skulle sige, når jeg skal møde folk. 

– Jeg møder træneren Montella. Jeg går op til ham og siger: "Testa di cazzo", og det betyder "dit store p**hoved", lyder det fra Micah Richards.

Han fortæller også, at Vincenzo Montella brød ud i grin, da han sagde det til ham.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce