Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Tatovering kan ødelægge danskers Premier League-skifte

Af Emil Plovgaard
19.03.2024 Kl. 09:36

En tatovering kan sætte drømmen om Premier League-fodbold på pause for danske Morten Hjulmand.

Sådan lyder meldingen nu fra den portugisiske avis Record.

Danskeren er vedvarende blevet sat i forbindelse med Tottenham. Spurs er som bekendt store rivaler med Arsenal.

Og netop Arsenal er Hjulmand stor tilhænger af, ligesom han har en tatovering af klubbens logo på sin venstre skulder.

LÆS OGSÅ:

Afviser United: Tysk stjerne vil gerne til Arsenal

Kort før City-brag: Arsenal-stjerne skadet

Afsløring: Ni Premier League-spillere undgik straf – trods positiv dopingprøve

Om årsagen til tatoveringen, har Hjulmand tidligere forklaret følgende:

– Jeg havde en fantastisk barndom. Det var altid mit valg og drøm om at spille fodbold.

– Da jeg startede med at se fodbold havde Arsenal et fantastisk hold. Patrick Vieira var anfører og spillede på midtbanen.

– Han var og er en inspiration for mig. Henry var også en utrolig spiller at se. Der var mange spillere med en stor personlighed i Arsenal, men især de to.

– Min far var Arsenal-fan, og vi startede med at se kampene, da vi var yngre, fortalte midtbanespilleren tilbage i januar i et interview med Sportings YouTube-kanal.

Den 24-årige danske defensive midtbanespiller er blevet en nøglespiller på Sportings mandskab siden skiftet fra Lecce i 2022.

Hans evne til at tackle, erobre bolde og indlede angreb er noget flere Premier League-klubber bryder sig vældig godt om.

Hjulmand står i skrivende stund noteret for tre A-landskampe for Danmark.

Han har kontrakt med Sporting frem til sommeren 2028.

Hjulmands karriere er interessant i den forstand, at han ikke har spillet professionel fodbold i Danmark.

I maj 2018 blev han solgt til Admira Wacker fra Østrig, da han spillede på F.C. Københavns U19-mandskab.

Siden har han gradvist taget skridt op, og i januar 2021 skiftede han til Lecce fra det sydlige Italien, med hvem han var med til at sikre oprykning til Serie A.

I slutningen af sommerens transfervindue sidste år skrev Sporting så kontrakt med ham for en oprindelig pris på 134 millioner kroner.

Annonce