Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Ni Premier League-spillere undgik straf - trods positiv dopingprøve

Af Emil Plovgaard
18.03.2024 Kl. 17:59

Ni spillere fra Premier League har undveget at blive straffet på trods af, at de har afgivet positive dopingprøver.

Det skriver mediet iNews.

Substansen, som er unavngivet, er på World Anti-Doping Agencys (WADA) sorte liste.

Midlet, der skulle være præstationsfremmende, er blevet fundet i blodet hos i alt ni spillere fra Englands bedste række i 2019/20-sæsonen, lyder det.

LÆS OGSÅ:

BEKRÆFTET: Premier League-klub mister fire point

Efter rødt kort: Bruno Fernandes kræver regelændring

Hjulmand har lagt sig fast: Han er Danmarks førstemålmand

Dopingprøver er ikke lige så ubdredte, som man ser det i eksempelvis cykelverdenen. Næsten halvdelen af de professionelle fodboldspillere blev ikke testet for doping i den forgangne sæson.

I alt blev 2.918 prøver udført blandt spillere fra Premier League, Championship, League One og League Two.

Undersøgelsen finder som udgangspunkt sted efter kampe, træningssessioner eller sågar i hjemmet.

Prøverne finder hovedsageligt sted blandt spillerne i Premier League, lyder det videre.

Tidligere på året blev Paul Pogba idømt fire års karantæne, efter han havde afgivet en positiv dopingprøve.

Pogba vil være fri af sin karantæne, når han er 34 år.

Sagen har kastet et lys på doping i fodboldverdenen, og de tidligere Manchester United-stjerner Roy Keane og Gary Neville er overbeviste om, at de i løbet af 00’erne mødte hold fra Italien, som ikke havde rent mel i posen.

Annonce