Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Liverpool jagter Fulham-stjerne til sommer

Af Emil Plovgaard
12.03.2023 Kl. 20:24
The Reds er især på udkig efter nye midtbanespillere til sommer.

Liverpool menes at være meget interesseret i Fulhams Joao Palhinha i sommervinduet, hvor The Reds især er på udkig efter nye midtbanespillere.

Den centrale midtbane har været et problem for Jürgen Klopps mandskab i denne sæson, og klubben har først og fremmest kig på Jude Bellingham fra Borussia Dortmund til at lukke hullet, men han bliver sandsynligvis ikke den eneste midtbanespiller, der ankommer til Anfield i løbet af sommeren.

Navne som Mason Mount, Moises Caicedo og Matheus Nunes har alle været sat i forbindelse med et skifte til Liverpool, men ifølge Daily Mail er det Fulhams Joao Palhinha, som kikkerten nu er rettet mod.

LÆS OGSÅ: Dansker kan blive holdkammerat med Firmino

Palhinha har været forrygende for Fulham siden skiftet fra Sporting CP sidste sommer for £20 millioner.

Nu er den 27-årige portugisers markedsværdi steget til £60 millioner, skriver Daily Mail, så Londonklubben har i den grad fået noget for pengene.

Der resterer fortsat fire år af hans kontrakt med klubben fra Craven Cottage, som ingenlunde har travlt med at afskibe ham. Tilmed kan de endda forlange en enorm pris.

Palhinha har bidraget med tre mål i 24 Premier League-kampe for Fulham i indeværende sæson.

The Cottagers er at finde på ottendepladsen i Englands bedste række efter et 0-3-nederlag til Arsenal søndag.

LÆS OGSÅ: Derfor har Chelsea en fordel over Liverpool i kampen om VM-stjerne

Annonce