Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Landshold kan fortsat blive smidt ud af VM

Af Emil Plovgaard
13.08.2022 Kl. 07:37
En sag om statsborgerskab kan få store konsekvenser.
Er Byron David Castillo ecuadorianer eller colombianer?
 
Ja, det er det store spørgsmål i en ganske omfattende sag, der kan få helt absurde konsekvenser.
 
Castillo har deltaget i otte kvalifikationskampe frem til VM-slutrunde for Ecuador, men Chiles fodboldforbund mener at vide, at Castillo i virkeligheden slet ikke er fra Ecuador.
 
Derfor sendte det chilenske fodboldforbund sagen videre til det internationale fodboldforbund, FIFA.
 
 
Men nu skriver Daily Mail, at Ecuador alligevel kan blive smidt ud af VM-slutrunden senere på året.
 
Avisen har nemlig set dokumenter, der viser, at Castillo er colombianer, og at spilleren aldrig har haft statsborgerskab i Ecuador.
Det er ellers Ecuador, der skal sparke hele slutrunden i gang i premierekampen mod værtslandet Qatar 20. november i år.
 
Men spørgsmålene og dermed presset er begyndt at hobe sig op hos FIFA.
 
– FIFA gør alt, hvad de kan for at forsinke sagen, for de ved, at han (Castillo, red.) er colombianer. Der er en epidemi med falske dokumenter i Ecuador, men FIFA gør intet ved det, fortæller en anonym kilde til Daily Mail.
 
Der har faktisk længe været undren vedrørende Castillos egentlige nationalitet, og første gang, at tvivlen opstod var i 2015, da han var på vej til at skifte fra Norteameria til Emelec – begge i Ecuador. Handlen faldt dog til jorden som følge af uregelmæssigheder i dokumentationen. 

Den nye information kan tvinge FIFA til at smide Ecuador ud af VM-slutrunden, skriver avisen.

Annonce