Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: FIFA har truffet afgørelse i spektakulær sag

Af Jeppe Augustsen
10.06.2022 Kl. 06:52
Dommen er faldet hos FIFA i dag.

I de seneste måneder har der været en spektakulær sag kørende. 

Ecuador kvalificerede sig til VM i Qatar, men det chilenske fodboldforbund vil have Ecuador smidt ud, fordi de hævder, at de har brugt en spiller, som er ikke ecuadorianer, men derimod colombianer. 

Her er der tale om Byron David Castillo, som spillede i otte kvalifikationskampe. 

FIFA gik ind i sagen, og i dag er dommen faldet. Det Internationale Fodboldforbund skriver på sin hjemmeside, at sagen er afsluttet uden yderligere bemærkninger, og dermed beholder Ecuador altså sin plads ved VM i Qatar.

FIFA har nemlig ikke fundet beviser, der kunne diskvalificere Ecuador.

Chile har nu 10 dage til at appellere kendelsen i sagen.

Chile hævder at have et dokument, der viser, at Byron David Castillo rent faktisk hedder Bayron José Castillo og er født i den colombianske by Tumaco den 25. juli 1995, mens Ecuadors dokument indikerer, at Byron blev født den 10. november 1998 i byen General Villamil Playas i Ecuador.

Annonce