Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Guardiola til afgørende møde med Manchester City

Af Emil Plovgaard
13.06.2024 Kl. 10:40

Pep Guardiola og Manchester City havde endnu en succesfuld sæson, hvor det lykkes at lande tre stykker sølvtøj ovenpå The Treble i 2023.

Klubben vandt UEFA Super Cuppen og FIFA’s Klub VM for første gang i klubbens historier, og derudover blev klubben den første til at vinde det engelske mesterskab fire sæsoner i træk.

Pep Guardiola og City-spillerne strikkede en vanvittig form sammen mod slutningen af sæsonen, og på sæsonens sidste dag kunne man løfte Premier League-trofæet efter en sejr over West Ham.

Nu er der tid for ledelsen til at reflektere over sæsonen, mens man også kan strikke planer sammen frem mod den kommende sæson.

Ifølge den spanske avis Marca rejser Pep Guardiola sammen med Manchester Citys sportsdirektør, Txiki Begiristain, til Abu Dhabi for at mødes med bestyrelsesformand Khaldoon Al Mubarak.

Her skal der lægges et fundament til 2024/25-sæsonen, mens der også vil være snak om fremtiden for Guardiola og to andre ledende skikkelser i klubben.

Guardiola er nemlig ikke den eneste, der kan forlade klubben i 2025. Det samme er tilfældet for fodbolddirektør Begiristain og administrerende direktør Ferran Soriano.

Derudover er der også uvished omkring Ederson, Kevin de Bruyne og Bernardo Silva.

Manchester City har desuden udpeget den foretrukne afløser for den spanske succestræner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce