Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Bayern München i kontakt med Premier League-manager

Af Emil Plovgaard
25.03.2024 Kl. 18:49

Bayern München skal til sommer have ny cheftræner, når Thomas Tuchel afgår som klubbens cheftræner.

Her er Leverkusens Xabi Alonso først og fremmest blevet nævnt som en oplagt kandidat, men også 44-årige Roberto de Zerbi fra Brighton er iblandt bejlerne.

Nu lyder det fra den tyske avis Bild, at Bayern München sågar har været i kontakt med den italienske manager.

Det er dog stadig Xabi Alonso, der er førsteprioritet, skriver avisen i samme ombæring.

LÆS OGSÅ:

Det bliver ikke Xabi Alonso: Ny melding om Liverpools kommende manager

Nu sker der noget i City-sagen: Her begynder høringen

Ronaldos bud: De bliver verdensstjerner

De Zerbi skulle efter sigende være fascineret af projektet på Allianz Arena, men han har planer om at holde alle kort åbne, og han vil således ikke tvinge en beslutning igennem.

44-årige De Zerbi har etableret sig som et spændende trænernavn i toppen af den europæiske fodboldverden, efter at han i september 2022 afløste Graham Potter i Brighton.

Desværre for The Seagulls er De Zerbis succes så stor, at han vel nærmest har vokset sig større end klubben.

For nylig lød det fra ærespræsident i Bayern München, Uli Hoeness, at man aktivt arbejdede på at hente Xabi Alonso til klubben.

– Han (Xabi Alonso, red.) har vist, at han kan være træner i en virkelig stor klub.

– Det vil blive meget sværere, for klubber som Liverpool, Real Madrid, Leverkusen og Bayern München arbejder på det.

– Der er nærmest ikke en træner, som i øjeblikket er ledig på markedet. I stedet er det trænere med lange kontrakter og fin succes.

– Det er ikke nemt at fortælle dem, at Bayern München er verdens navle, sagde Hoeness i et interview med Ran Sport.

Annonce