Annonce
Annonce

Arsenal-uro: Ny aftale skaber internt drama bag kulisserne

25.10.2026 Kl. 19:33
🔥 Gå aldrig glip af en Premier League-nyhed!
Få rygter, transfers og breaking news direkte i dit Google-feed.
👉 Klik her og følg PLBOLD på Google nu

Timing er alt i fodbold. Og i Arsenal har ledelsen trådt så gevaldigt i spinaten, at klubben nu høster hård kritik for at opføre sig som Manchester United.

Kort efter at manager Mikel Arteta forlængede sin aftale i klubben – en millionkontrakt, der gør ham til en af verdens absolut bedst betalte trænere – kom en dyster besked til resten af organisationen.

Arsenal planlægger at skære omkring 60 medarbejdere væk bag kulisserne.

Det har skabt dyb undren og et internt oprør i London-klubben, mener den tidligere Everton-direktør Keith Wyness.

‘En katastrofal måde at gøre det på’

Selvom klubben hævder, at fyringsrunden er nødvendig for at “modernisere og optimere” driften, vækker beslutningen harme. Især fordi Arsenal lige har hentet enorme summer ind efter at have vundet Premier League-titlen.

I et interview med podcasten Inside Track hos Football Insider lægger Keith Wyness ikke fingrene imellem:

– Det ser utroligt grimt ud, og det kunne let være undgået. Det handler udelukkende om timing. Selvom de to ting ikke har direkte med hinanden at gøre, er signalværdien helt forfærdelig, siger Wyness.

Wyness drager direkte paralleller til Manchester United, som de seneste år har fået et benhårdt rygte for deres kyniske fremgangsmåde over for almindeligt ansatte:

– Vi har haft hele denne debat om Manchester United og deres katastrofale håndtering af personale. Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde forventet langt mere af Arsenal. Hadde der gået to eller tre måneder imellem nyhederne, havde ingen forbundet dem.

Koster det samme som en 850-millioners spiller

Kontrasten mellem de to nyheder bliver kun mere slående, når man kigger på tallene bag Artetas nye aftale, der løber helt frem til sommeren 2030.

Arteta stiger til en hyre på svimlende 220 millioner kroner (£25m) om året, mens den samlede regning rent regnskabsmæssigt svarer forlængelsen til, at Arsenal havde købt en ny stjernespiller for over 850 millioner kroner (£100m) på en fireårig kontrakt.

Arteta selv har forsvaret fyringerne med, at det er nødvendigt for løbende at forny klubben. Men bag kulisserne på Emirates Stadium ulmer utilfredsheden over, at almindelige klubfolk skal betale prisen samtidig med, at der strømmer rekordmange penge ind i toppen.

Carrick-fyring koster 64 millioner

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce