Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-stjerne afslører: Overraskede uvidende City-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
26.03.2024 Kl. 08:53

Der er kun få dage til, at der bliver spillet en af de største kampe i Premier League denne sæson.

Manchester City tager imod Arsenal på søndag, men det er tydeligvis ikke en kamp, som har fyldt noget særligt i hovedet hos John Stones indtil videre.

For Arsenal-spilleren Declan Rice kunne til The Telegraph nemlig fortælle en sjov historie, som har udspillet sig i den engelske landsholdslejr.

– Den første dag, hvor jeg kom, mødte jeg John Stones, og han vidste ikke engang, at de spiller mod os næste gang, griner Declan Rice. 

– Når han ikke spiller fodbold, kan han godt lide at være sammen med sin familie og lukke helt af. Det forstår jeg, og han kan godt lide at tage én kamp af gangen. 

– Jeg sagde ’stor kamp næste kamp’ og John sagde ’hvem spiller vi mod?’, og så sagde jeg ’vi spiller mod jer’. Han sagde ’åh ja.’ 

– Det siger lidt om, hvor meget vi snakker om det, når vi er samlet her. Med Walker har han altid lidt sjov. Han er en god fyr, siger Rice. 

Igen, igen, igen, igen: United-legende udeladt

Rice og Stones kan komme i aktion for England i aften, hvor Belgien er modstanderen i en træningskamp for det engelske landshold.

Derefter kan de begynde at fokusere på den kommende Premier League-kamp, som er et opgør mellem nummer et og tre i tabellen. Kun ét point adskiller de to mandskaber.

Annonce