Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-fan anholdt: Lyste Chelsea-spiller i hovedet med laser

Af Emil Plovgaard
03.05.2023 Kl. 08:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En Arsenal-tilhænger er blevet anholdt for at lyse med laser mod Mykhailo Mudryks ansigt i forbindelse med onsdagens kamp mellem Arsenal og Chelsea, der endte 3-1 til førstnævnte.

Det skriver Arsenal på klubbens hjemmeside.

– En anholdelse er blevet foretaget som følge af brugen af laser under sidste aftens opgør. Denne opførsel er farlig og total uacceptabel, og vi støtter politiet i forhold til forespørgsler.

LÆS OGSÅ: Liverpool-legende er ny favorit til Tottenham-jobbet

– Vi vil tage den strengest mulige handling i brug, skriver klubben.

Det var Mudryks første optræden på Emirates Stadium, siden han i januar vendte tomlen nedad til Arsenal og i stedet skiftede til Chelsea for omkring 521 millioner kroner.

Den ukrainske landsholdsspiller blev buhet, da han entrerede banen i anden halvleg, og et grønt laserlys forfulgte ham kampen igennem.

22-årige Mudryk har haft problemer rent spillemæssigt for Chelsea siden skiftet, og han gjorde ikke meget væsen af sig i de 19 minutter, han var på banen onsdag aften.

Det var det sjette nederlag i træk under Frank Lampards ledelse.

LÆS OGSÅ: Forlader Barcelona: Nyt kapitel venter i Premier League

LÆS OGSÅ: Ingen har gjort det før: Arsenal med vild bedrift

 

 

 

 

 

 

 


Annonce