Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Liverpool-legende er ny favorit til Tottenham-jobbet

Af Emil Plovgaard
03.05.2023 Kl. 07:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham har været på jagt efter en ny manager, siden klubben i slutningen af marts fyrede Antonio Conte.

Man forsøgte at bære sæsonen videre under Cristian Stellinis ledelse, men det gik heller ikke, så han blev fyret og erstattet af Ryan Mason, der nu står i spidsen.

Det er dog usandsynligt, at Mason udstyres med en permanent kontrakt af klubben, og derfor skal der kigges på, hvem der kan fungere som permanent manager.

LÆS OGSÅ: PL-klub iblandt favoritterne til at hente Cristiano Ronaldo

En række managere er blevet sat i forbindelse med det ledige trænersæde hos klubben, og nu skriver den hollandske avis De Telegraaf, at Bayer Leverkusens Xabi Alonso er ny favorit til jobbet.

Tyske Julian Nagelsmann har ellers fremstået som frontløber indtil for nylig, hvor han angiveligt trak sig.

Alonso tilbragte fem år som spiller hos Liverpool i perioden fra 2004 til 2009, og han vandt Champions League i sin første sæson på Anfield.

Inden han stillede støvlerne på hylden i 2017, nåede han desuden succesfulde ophold hos både Real Madrid og FC Bayern München.

Alonso har været manager for Leverkusen siden oktober sidste år, efter at han forlod sin stilling som boss for Real Sociedads reservemandskab, hvor han havde været i tre år.

Leverkusen lå nummer 17 i Bundesligaen, da Alonso tog over, men det er ikke tilfældet længere. Lige nu ligger klubben nummer seks, og derudover er den at finde i semifinalen i Europa League.

LÆS OGSÅ: Fri leg: Arsenal får vanvittigt transferbudget til sommer

LÆS OGSÅ: Liverpool-profil skal opereres – ude resten af sæsonen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Annonce