Arne Slot blokerer Liverpool-transfer
Arne Slot har truffet en opsigtsvækkende beslutning i Liverpool.
Merseyside-klubben er inde i en positiv stime, hvor de ikke har tabt i deres seneste seks kampe. Her er det således blevet til fire sejre og to pointdelinger.
I weekenden slog de Thomas Frank og Tottenham i det nordlige London med 2-1, hvor særligt skaden til Alexander Isak er løbet med overskrifterne.
Den svenske angriber, der i sommer skiftede til The Reds for et voldsomt rekordbeløb, kom på banen i anden halvleg, hvor han hurtigt gjorde sig gældende med et mål til følge.
Frontløberen blev dog også alvorligt skadet, da Micky van de Ven nedlagde ham i forbindelse med scoringen.
Skader har generelt været et problem for Liverpool, hvor særligt den defensive linje har været udfordret. Derfor har den hollandske manager nu sat foden ned – og annulleret en transfer.
Arne Slot vil beholde spiller
Ifølge Milan News er de forsvarende engelske mestre ikke klar til at sende Joe Gomez videre i systemet.
Den tro væbner i forsvaret, der igennem et hav af sæsoner har ageret reserve, er en vigtig breddespiller i denne tid.
Derfor kan AC Milan, der længe har bejlet til den alsidige englænder, godt skyde en hvid pind efter at hente ham til januar.

Arne Slot og kompagni vil beholde Gomez på Anfield, da de er absurd tyndt besatte i den defensive linje. Her er det Ibrahima Konaté og Virgil van Dijk, der trækker det store læs, mens purunge Giovanni Leoni er ude med en korsbåndsskade.
I samme tid kædes klubben fra Beatles-byen sammen med Crystal Palace-kaptajnen Marc Guéhi, Dayot Upamecano fra Bayern München og Dortmunds Nico Schlotterbeck.
Det er blevet den 22. december, hvor vi i dagens anledning har tegnet et portræt af den danske darling Christian Eriksen, der blandt andet stod bag et sensationelt comeback til Premier League. Læs med her.
Lyn-exit på vej: Siger to superstjerner farvel til Liverpool?



















