Arne Slot bekræfter Liverpool-aftale
Arne Slot bekræfter nu selv, at han skal være Liverpool-træner fra næste sæson.
Det er endnu ikke meldt officielt ud fra Liverpool, men den åbenmundede hollænder bekræfter det nu på et pressemøde fredag eftermiddag.
– Jeg kan bekræfte, at jeg bliver Liverpool-træner i næste sæson, lød det fra Arne Slot.
Tidligere i dag har Feyenoord også bekræftet, at han er i gang med sin sidste sæson i spidsen for klubben, hvor han søndag står foran hjemmebanefansene for sidste gang.
Gennem de seneste uger har Slot været meget åben omkring, at han meget gerne ville skifte til Liverpool.
Det er også flere uger siden, at en række troværdige medier kunne rapportere, at Liverpool og Feyenoord var blevet enig om en overgangssum.
Sidenhen har der dog været andre udfordringer, der har forsinket en officiel udmeldelse fra den engelske storklub.
Slot blev ansat hos Feyenoord for tre år siden, og han har ført klubben til et hollandsk mesterskab og en pokaltitel.
Læs også: Bo Henriksen har aftale på plads med Liverpool














