Aral Simsir bekræfter dårlige nyheder
FC Midtjylland har haft stor glæde af en velspillende Aral Simsir i denne sæson.
Kantspilleren har været foretrukket på venstrekanten af cheftræner Mike Tullberg, hvor han i 3F Superliga-regi har noteret sig for hele 13 målgivende afleveringer.
Derfor topper den FC Midtjylland-uddannede spiller assistlisten i skrivende stund, mens det også er blevet til et væld af målinvolveringer i Europa League.
I sidste uge røg Ulvene dog ud af den næstfineste europæiske turnering, da de led et smerteligt exit til Nottingham Forest, som viste sig for stærke i returopgøret på MCH Arena.
Nu fortsætter det dårlige nyheder for Aral Simsir, der ellers var blevet udtaget til det tyrkiske landshold.
Aral Simsir melder afbud
Nu bekræfter den dansk-tyrkiske profil i sin story på Instagram, at han har måttet melde afbud til det tyrkiske landshold.
Derfor må den formstærke dribler vente yderligere med at få debut for moderlandet.
– Desværre kan jeg på grund af en mindre skade ikke slutte mig til landsholdet denne gang.
– At repræsentere mit land er altid en stor ære for mig, og noget jeg aldrig tager for givet. Derfor gør det også denne situation endnu sværere. Mit fulde fokus er nu på at komme mig ordentligt og vende tilbage stærkere end nogensinde.
– Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at være tilbage så hurtigt som muligt – helt klar og i min bedste form. Tak for al jeres støtte, understreger han således.
Aral Simsir har tidligere været rygtet til flere storklubber fra netop Tyrkiet, som gerne vil have fingrene i den elegante offensivspiller. Et sommerskifte kan derfor ikke udelukkes.
Til sommer sker det: FC Midtjylland skriver transferhistorie


















