Amorim skaber stor utilfredshed i Manchester United
Rúben Amorim har med en kommentar formået at skabe stor utilfredshed i Manchester United, skriver lokalavis nu.
Det er Manchester Evening News, der kan fortælle, at de unge spillere i klubben er frustrerede over den udtalelse, som Rúben Amorim kom med på sit seneste pressemøde.
Her talte portugiseren helt specifikt om tre af klubbens unge talenter, og nævnte blandt andet, at danske Chido Obi ikke starter hver eneste kamp for klubbens U21-mandskab.
Han sagde også, at venstrebacken Harry Amass har problemer under sit lejeophold i The Championship, og at midtbanespilleren Toby Collyer ikke kan komme på holdet i West Browmich.
Rúben Amorim i modvind hos Manchester United
Det et spørgsmål om, hvorvidt Kobbie Mainoo kan komme til at starte inde, der fik portugiseren til at tale om andre af klubbens unge spillere.
Udtalelserne er ikke blevet særlig godt modtaget internt i klubben, lyder det altså nu fra Manchester Evening News.
En række af klubbens akademispillere er således skuffede over synspunkterne fra klubbens cheftræner.
Under Rúben Amorims ledelse har der ikke været en eneste af klubbens akademispillere, som er blevet fast inventar i startopstillingen.
Det har ellers været tilfældet med de mange foregående trænere i klubben, og det er noget, som altid har betydet meget for Manchester United.
Færdig i Tottenham – nu skifter han til storklub.


















