Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim giver ny Mainoo-opdatering

22.12.2025 Kl. 08:56

Manchester Uniteds cheftræner Rúben Amorim har efter søndagens kamp mod Aston Villa givet en ny opdatering på Kobbie Mainoo. Englænden har i den grad været i vælten det seneste stykke tid hos den engelske storklub og i den britiske presse. 

Det eskalerede i den forgangne uge, hvor Kobbie Mainoos bror dukkede op til en kamp med teksten ”Free Kobbie Mainoo”, og det blev efterfølgende noget, som Rúben Amorim også måtte forholde sig til i pressen. 

Kobbie Mainoo er ikke inde i varmen

For den talentfulde engelske midtbanespiller er ikke inde i varmen hos Rúben Amorim, og han får ikke særlig meget spilletid, fordi han dyster med anfører Bruno Fernandes om en plads på den centrale midtbane ved siden af Casemiro eller Manuel Ugarte. 

Rygterne har derfor i noget tid også gået på, at englænderen er interesseret i at komme væk fra klubben, så han kan få mere spilletid og være i spil til VM-truppen næste sommer. Det siges også, at der blandt andet er interesse fra Napoli. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Peter Powell/AFP/Ritzau Scanpix

Rúben Amorim giver ny opdatering

Søndag var Kobbie Mainoo ikke med mod Aston Villa, men det var der dog en rigtig god forklaring på, og den gav Rúben Amorim efter opgøret, som endte med en sejr på 2-1 til The Villans. 

– Han fik en skade i den sidste træning. Efter træningen tog han forbi lægen. Han har noget i sin ene læg. Vi skal undersøge det nærmere, men han er ukampdygtig, siger Amorim til Sky Sports ifølge Manchester Uniteds hjemmeside.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce