- Alle vil have, at han bliver i Manchester United
Manchester United har fået vind i sejlene i Premier League.
Det sker efter ansættelsen af den midlertidige cheftræner Michael Carrick, som afløste Rúben Amorim tidligere på året.
De Røde Djævle har leveret et væld af stærke præstationer, der har sendt den engelske storklub helt op på tredjepladsen, som giver adgang til næste års udgave af Champions League.
Manchester United har dog også kun den hjemlige liga at fokusere på, da de ikke er en del af nogle europæiske kampagner eller pokalturneringer.
I mellemtiden er der meldinger om, at der kommer til at foregå en massiv oprydning til sommer, hvor et generationsskifte kan være på vej.
Der er dog én lederskikkelse, som klubbens spillerne gerne så fortsætte.
Han skal fortsætte i Manchester United
Det drejer sig om 34-årige Casemiro, der har pustet nyt liv i sin karriere i denne sæson.
Den brasilianske midtbaneslider har spillet et væld af stærke kampe for klubben, hvilket har fået kollegaen Leny Yoro til at lovprise den tidligere Real Madrid-spiller.
– Alle ville have, at han blev, han er en spiller [som er] virkelig vigtig for os. Selv i omklædningsrummet har han den erfaring, som ingen andre på holdet har, siger franskmanden ifølge The Mirror.
Casemiro kommer ikke til at fortsætte på Old Trafford efter denne sæson. Det har Manchester United allerede meldt ud.
Her kan du få overblikket over kvartfinalerne i henholdsvis Europa League og Conference League, hvor flere engelske klubber fortsat er med. Læs mere.


















