Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Al-Nassr viser interesse for Liverpool-stjerne

15.08.2023 Kl. 15:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Flere spillere har denne sommer forladt Liverpool til fordel for Saudi-Arabien.

Jordan Henderson og Fabinho var begge på kontrakt hos The Reds, da saudiske klubber gjorde tilnærmelser, mens Roberto Firmino netop havde forladt Jürgen Klopps mandskab.

 

Saudi-Arabien kan åbenbart godt lide spillere med Liverpool-tilknytning, og næste mand på blokken er Alisson Becker.

Ifølge mediet Foot Mercato, vil Cristiano Ronaldos klub, Al-Nassr, hente brasilianeren.

Al-Nassrs nuværende førstemålmand, Nawaf Al-Aqidi, leverede en sløj indsats i forbindelse med 1-2-nederlaget til Al-Ettifaq i går, mandag, og det har fået klubben til at kigge mod de vestlige ligaer for at finde en ny målmand.

Mediet nævner, at Alisson er fristet af projektet, men intet om, hvor konkret interessen på nuværende stadie er.

Alisson har været en sikker sidste skanse for The Reds, som han skiftede til i 2018. Det var AS Roma, der i sin tid hentede ham til det europæiske fastland, da man købte ham fri af sin kontrakt med brasilianske Internacional.

Han fik sin debut på Brasiliens A-landshold i 2015, hvor det siden er blevet til i alt 61 A-landskampe for Selecão.


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Manchester City har modtaget bud fra Barcelona

Annonce