Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent med chok-melding: Premier League-klub kan hente Jack Grealish

Af Emil Plovgaard
04.12.2022 Kl. 11:01
Jack Grealish meldes på vej væk fra Manchester City.

Jack Grealish skiftede i sommeren 2021 fra Aston Villa til Manchester City.

Den engelske landsholdsstjerne blev solgt for 100 millioner pund svarende til 868 millioner kroner.

Med en sejr over sin gamle klub, sikrede Grealish og Manchester City på sidste spilledag Premier League-titlen i sidste sæson.

Men selvom Grealish har kunnet skrive flere titler på sit CV i løbet af sit ophold hos Etihad Stadium, så kan opholdet snart få en ende.

Manchester City er nemlig klar til at sælge Jack Grealish.

Og ifølge agenten Haydn Dodge kan Aston Villa være i spil til at lande Jack Grealish.

– Med det pres fra Financial Fair Play, som der er på Manchester City, så går snakken i branchen om, at Jack Grealish er den spiller, der bliver ofret, hvis de går efter Jude Bellingham.

– Aston Villa kan finde på at tage Grealish tilbage. Det er helt sikkert en mulighed, og en, der ikke må udelukkes, siger Dodge i et interview med CaughtOffside.

I alt er det blevet til syv mål og fire oplæg i 55 kampe i City-trøjen for Jack Grealish.

Hos Aston Villa blev det til 75 mål i 213 kampe.

Han står desuden noteret for 27 A-landskampe for England.

Annonce