Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent afviser: Pengene er ikke førsteprioritet

Af Jeppe Augustsen
11.06.2024 Kl. 16:46

Anthony Martial har fået sin sidste lønudbetaling hos Manchester United.

Den franske kantspiller forlader nemlig Old Trafford i slutningen af denne måned, når kontrakten udløber.

Han er senest blevet rygtet til Frankrig og Tyrkiet, men han har ikke travlt.

Anthony Martials agent, Philippe Lamboley, har givet et interview til Sky Sports, hvor han sætter ord på situationen.

Derudover slår han også fast, at det ikke er pengene, der står højeste på ønskelisten hos den franske kantspiller.

– Anthony er på ferie lige nu. Vi studerer de forskellige projekter, som der er blevet tilbudt til ham. Vi kommer til at tage noget tid, før vi beslutter os for næste skridt, siger agenten Philippe Lamboley til Sky Sports.

– Han kommer til at bruge tid på at blive klar fysisk i den nye klub, og han har trænet normalt i to måneder.

– Han er 28 år, og jeg har læst rygter om, at han er grådig ved nogle klubber. Det er ikke sandt.

– Anthony vil have et ambitiøst projekt om at opnå store ting, som kan gøre, at han vender tilbage til landsholdet. Han vil vælge sin næste klub på et sportsligt og familiemæssigt grundlang.

– Økonomien er vigtig for alle spillere, men det er ikke hans prioritet, siger Philippe Lamboley.

Læs også: 750 millioner: Tidl. Chelsea-stjerne til Saudi-Arabien?

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce