Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftalen kollapsede sidste sommer: Storklub vil igen hente Højbjerg

Af Emil Plovgaard
11.06.2024 Kl. 10:06

Atlético Madrid har fornyet interessen for danske Pierre-Emile Højbjerg fra Tottenham.

Sådan lyder meldingen fra Daily Mail.

Sidste sommer var det tæt på, at danskeren kunne se et skifte til Atlético Madrid blive opfyldt, men til stor ærgrelse kollapsede handlen i sidste øjeblik.

Den 28-årige dansker var skuffet, men spaniernes cheftræner, Diego Simeone, har siden da nøje fulgt med i Højbjergs præstationer for The Lilywhites, ligesom de også har været i kontakt med hinanden.

Højbjerg har blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Tottenham, og han vil gerne et sted hen, hvor han er sikker på mere spilletid, og hvor han kan få en ny udfordring.

Atlético er på udkig efter en ny defensiv midtbanespiller, og man har skåret sin nuværende trup ind til benet for at holde trit med udgifterne til løn, ved blandt andet at vinke farvel til spillere som Memphis Depay og Stefan Savic.

I løbet af det seneste år har Fulham, Juventus og Napoli alle udvist interesse for Højbjerg, men det er altså Atlético, der mest af alt håber på en aftale.

Fenerbahce er ligeledes på udkig efter den danske landsholdsspiller, efter at José Mourinho i den forgangne uge blev præsenteret som ny manager for den tyrkiske storklub.

Højbjerg skrev under med Tottenham i 2020, hvor det var Mourinho, der stod foran sin første hele sæson for klubben fra det nordlige London.

Tottenhams nuværende manager, Ange Postecoglou, som blev ansat i sommeren 2023, har ikke kigget Højbjergs vej, og han har derfor set sin spilletid være stærkt begrænset det seneste års tid.

I det hele taget ønsker den australske manager, at truppen bliver frisket op. Tanguy Ndombélé kan få lov til at forlade klubben på en fri transfer, mens Ryan Sessegnon, Eric Dier, Ivan Perisic og Japhet Tanganga allerede har forladt klubben.

Storklub langer desuden kraftigt ud efter Tottenham med grove beskyldninger.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce