Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Her er de nye økonomiregler i PL

Af Jeppe Augustsen
12.04.2024 Kl. 10:29

I denne sæson har man for alvor fået kendskab til Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler, som ellers har været indført i en længere årrække.

Det skyldes, at disse regler har medført i hårde straffe denne sæson, hvor Everton og Nottingham Forest har fået fratrukket point.

Derudover må Sheffield United sandsynligvis også starte med minuspoint i Championship i næste sæson. Læs mere om det her.

Men der bliver nu lavet om i Premier Leagues økonomiregler. Det skriver Daily Telegraph.

I de nuværende regler er det en maksimal grænse for, hvor meget en Premier League-klub må have i underskud over en treårig periode.

Grænsen går ved £105 millioner, og her er det tale om en periode for klubber, som i de tre år har spillet Premier League-fodbold. Hvis der er tale om en oprykker fra Championship vil beløbsgrænsen være mindre.

Daily Telegraph beretter nu, at Premier League-klubberne er blevet enige om nye økonomiregler, som træder i kraft til 2025/26-sæsonen.

Her vil begrænsningen gælde en procentdel af klubbernes indtægter, som kan bruges på lønninger og transferbeløb.

Ifølge avisen må klubberne bruge 85 procent af klubbens årlige indtægter på spillerinvesteringer i form af lønninger, transferbeløb og agenthonorar.

Såfremt den procentsats bliver overtrådt, vil klubben blive sanktioneret.

Premier League har valgt at indføre de nye regler fra 2025/26-sæsonen for at give klubberne mulighed for at tilpasse deres forretningsmodel til de nye regler.

Ved de nuværende Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler har Premier League haft som mål at kunne sanktionere klubberne, som ikke overholder reglerne, i samme sæson som overtrædelsen er sket.

Og de nye regler skal skabe mere klarhed for regelovertrædelse, som så skal betyde, at de hurtigt kan sanktionere klubberne.

Annonce