Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Arsenal var ude efter ny United-signing

Af Emil Plovgaard
13.01.2025 Kl. 22:08

Rúben Amorim lader til inden længe at kunne byde velkommen til sin første signing som cheftræner for Manchester United.

Portugiseren overtog roret på Old Trafford i november, og dette transfervindue er således det første, hvor han har haft ansvaret for de sportslige præstationer hos De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Skidt nyt, United: Stjerne vælger Juventus

Derfor er det også noget overraskende, at hans første signing er en 17-årig spiller, der ikke endnu kan tilslutte sig truppen.

Der er tale om 17-årige Diego León, der inden længe bytter Cerro Porteño ud med en tilværelse hos Manchester United. Venstrebacken fra Paraguay har mandag bestået det obligatoriske lægetjek forud for skiftet, ligesom han også er blevet vist rundt på klubbens faciliteter, herunder ikoniske Old Trafford.

Det seneste om León er, at Arsenal angiveligt også skulle have forsøgt at lande en aftale med paraguayaneren. Det skriver The Telegraph.

Efter regler, der er trådt i kraft efter, at Storbritannien meldte sig ud af EU efter en heftig Brexit-kampagne, må klubberne i Premier League først hente spillere fra udlandet, der allerede er fyldt 18 år.

Det har gjort, at den aldersgruppe, der nu kigges på i forhold til potentielle signings, er blevet ændret, og det resulterede blandt andet i, at United fik øje på León.

Det gjorde Arsenal imidlertid også, og The Gunners indgik i forhandlinger med Cerro Porteño, men måtte til syvende og sidst se sig slået i kampen om Leóns signatur.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Afgøres i morgen: Manchester United risikerer pointstraf

Manchester United har tidligere haft stor succes med at hente unge spillere til klubben. Det bedste eksempel er Alejandro Garnacho, som i 2020 blev hentet i Atlético Madrid for omtrent 1,3 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce