Afsløring: Ny Manchester United-spiller var millimeter fra Liverpool-skifte
Der var gang i den hos Manchester United i sommerens transfervindue.
På transfervinduets sidste dag blev det til tre signings, og én af dem var marokkanske Sofyan Amrabat. Han er blevet hentet på en lejeaftale i Fiorentina.
Undervejs i transfervinduet blev han også rygtet til Liverpool, og det forlyder nu, at han var tæt på et skifte til ærkerivalerne fra Liverpool.
Ifølge Daily Mail var Sofyan Amrabat et mulehår fra et skifte til Anfield, men der opstod til sidst komplikationer, og af den grund valgte Liverpool at gå efter Ryan Gravenberch.
Den engelske avis beretter, at problemer opstod i Amrabat-lejren, hvor forhandlingerne med Liverpool blev sat på standby i et døgn.
I den periode tog Liverpool beslutningen om at lukke en handel med Bayern München omkring Ryan Gravenberch.
Sofyan Amrabat endte på Old Trafford, hvor Manchester United har betalt 75 millioner kroner for at leje ham for hele sæsonen.
Der er også inkluderet en købsoption i aftalen, der lyder på €20 millioner plus €5 millioner i bonusser.
Såfremt Manchester United gør købet permanent, vil de betale 260 millioner kroner for Sofyan Amrabat.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. BREAKING: Milliardær med nyt bud på Manchester United
2. Erik ten Hag stiller ultimatum til suspenderet United-spiller
3. Avis: UEFA beskyldes for at tale usandt om Liverpool-skandale
4. Her er rundens hold for 6. spillerunde
5. Bizar regel i Bundesligaen: Harry Kane frataget sit hattrick