Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Milliardær kommer med nyt bud på Manchester United

Af Jeppe Augustsen
26.09.2023 Kl. 11:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er efterhånden ved at være mange måneder siden, at Manchester United blev sat til salg, men klubben er i dag stadig ejet af Glazer-familien.

I de seneste måneder har der været mange meldinger om, at Sir Jim Ratcliffe og Sheikh Jassim var de store kandidater til at overtage klubben, men indtil videre har de ikke haft held med deres bud.

 

Inden for de seneste uger har der været forskellige meldinger om den nuværende status omkring et potentielt salg.

Meldingerne har blandt andet lydt på, at Glazer-familien har droppet salget, mens andre medier har meldt, at det stadig er på tegnebrættet, men der ikke sker den store udvikling.

Nu melder det amerikanske medie, Bloomberg, at Sir Jim Ratcliffe kommer med et nyt bud til Glazer-familien i håb om at få et gennembrud i forhandlingerne.

Der er tale om et bud, hvor strukturen er anderledes, men det meldes ikke, hvor meget buddet lyder på.

Ifølge Bloomberg har buddet fra Sir Jim Ratcliffe skabt bekymring hos nogle af minoritetsejerne af Manchester United. Glazer-familien ejer nemlig kun 69 procent af klubbens aktier, mens flere investeringsvirksomheder ejer de resterende, og Sir Jim Ratcliffe har efter sigende mest interesse i at købe Glazer-familien ud, eller som minimum købe sig ind som majoritetsejer.

Derfor har den britiske milliardær bedt sine rådgivere om at informere minoritetsejerne om buddet og snakke med dem om deres bekymringer.

Bloomberg melder yderligere, at buddet fra Sheikh Jassim samt andre potentielle investorer fortsat er på bordet og evalueres af Glazer-familien.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Erik ten Hag stiller ultimatum til suspenderet United-spiller

2. BREAKING: Real Madrid ansætter Liverpool-legende

3. Avis: UEFA beskyldes for at tale usandt om Liverpool-skandale 

4Her er rundens hold for 6. spillerunde

5. Bizar regel i Bundesligaen: Harry Kane frataget sit hattrick

Annonce