Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Arsenal-fan skal undersøge Manchester City

Af Emil Plovgaard
06.02.2023 Kl. 17:30
Manchester City skal undersøges af en uafhængig kommission, hvor en Arsenal-fan blandt andet indgår.

En advokat ved navn Murray Rosen KC skal være med til at afgøre, om Manchester City har overtrådt reglerne.

Han er nemlig en del af den uafhængige kommission, der er blevet nedsat, og som skal se på, om klubben skal have en straf, og i så fald hvilken.

Og ikke nok med det, så står han faktisk i spidsen for kommissionen.

Rosen KC har et omfattende CV inden for sportslovgivning, men det er ikke det eneste, der karakteriserer ham.

Han holder nemlig også med Arsenal. Det stod der indtil for ganske kort tid siden på hans arbejdsgiver 4 New Squares hjemmeside ifølge flere engelske medier.

Således er han medlem af klubben, kunne man indtil for nylig læse. Informationerne er sidenhen blevet fjernet, men tabloidmediet Daily Express nåede at tage et skærmbillede af beskrivelsen, som du kan læse herunder:

– Han er stærkt troende udi retfærdighed og i magten og fordelene ved sports, og han interesserer sig især for de sociale, politiske og økonomiske apekter. Han har deltaget i sport hele sit liv, han er medlem af MCC og Arsenal FC, og han spiller stadig regelmæssigt tennis og bordtennis, stod der i biografien om Rosen KC.

Det er en anelse bemærkelsesværdigt, i og med, at netop Arsenal og Manchester City kæmper om Premier League-mesterskabet i denne sæson. Men Rosen KC's professionalisme overgår forhåbentlig alt andet i denne sag.

LÆS OGSÅ: Guardiolas forklaring på Citys problemer

Manchester City er blevet sigtet for at have brudt reglerne mere end 100 gange i perioden fra 2009 til 2018.

Der er flere muligheder for en eventuelt straf. Blandt andet nævnes tvangnedrykning og pointstraf som værende sandsynlige. Premier League-klubber forventer denne straf.

Annonce