Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

870 millioner: Salah i stort skifte?

Af Emil Plovgaard
05.05.2024 Kl. 14:59

Det er ikke den almindelige konsensus, at Mohamed Salah til sommer forlader Liverpool.

Alligevel kan det blive en realitet.

Sådan lyder meldingen fra tidligere administrerende direktør i Everton, Keith Wyness, der nu arbejder som fodboldkonsulent, til The Inside Track-podcast.

– Med et år tilbage af kontrakten og som 31-årig er de tal, jeg hører fra saudi-arabiske kilder omkring £70 millioner samt yderligere £30 millioner i bonusser.

– Jeg vil tro, at disse bonusser er ret opnåelige i den saudiske Pro League, hvad angår mål og trofæer.

– Det er de numre, vi kigger på, og det vil give den magiske overskrift på £100 millioner, siger Wyness i podcasten. Et beløb, som svarer til omtrent 870 millioner kroner.

– Jeg tror, det vil være rigtigt for Liverpool at indkassere penge på ham nu.

– En del af spillet for saudierne er, at værdien af TV-rettighederne vil eksplodere. Disse rettigheder skal fornys netop nu.

– Jeg mener, der er et øje på indkomststrømmene, snarere end på de fodboldmæssige anliggender.

– Han er den mest anerkendte og vellidte fodboldspiller i Mellemøsten. Jeg mener, Liverpool bør gøre det (sælge Salah, red.) til sommer. Det er en masse penge med bare et år tilbage af kontrakten, og det ville være klogt at tage dem nu, siger Wyness ifølge TeamTalk.

Virgil van Dijk kan desuden også være på vej mod et stort skifte til sommer. Læs mere her.

Læs også: Klopp afgiver særligt løfte: Vender tilbage til Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce