613 millioner: Thomas Frank nærmer sig kæmpe indkøb
Tottenham har store planer i sommerens transfervindue, hvor Thomas Frank skal have tilføjet nye spillere til sin trup.
Det er søndag blevet annonceret, at det franske stortalent Mathys Tel skifter Bayern München ud med Tottenham.
Men den unge franskmand er tilsyneladende ikke den eneste offensivspiller, som Thomas Frank kan komme til at råde over i den kommende sæson.
For mediet Football Insider kan nu fortælle, at Tottenham er blevet fortalt, at Bournemouth er klar til at sælge kantspilleren Antoine Semenyo for 613 millioner kroner denne sommer.
Mediet har tidligere kunne erfare, at Tottenham har optrappet interessen i den lynhurtige kantspiller fra Bournemouth.
The Cherries har ikke brug for penge, eftersom klubben allerede har solgt Dean Huijsen til Real Madrid, mens Milos Kerkez meldes på vej til Liverpool og Illia Zabarnyi rygtes til Paris Saint-Germain.
Derfor skal der også betales mange penge for at få fingrene i Antoine Semenyo, som tidligere også er sat i forbindelse med både Liverpool og Manchester United.
Han var en af de helt store stjerner for Bournemouth den seneste sæson, hvor han scorede 13 mål og lavede syv assists i 42 kampe på tværs af alle turneringer.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.