350 millioner: Liverpool pønser på at sælge
Liverpool kan være på vej til at sælge en af sine unge og lovende spillere i løbet af dette transfervindue, men prisen er høj.
Det er The Athletic, som kan give en status på Jarell Quansahs situation i den engelske storklub.
Den 22-årige englænder, som lige nu er afsted med U21-landsholdet til EM-slutrunden, får ikke fast spilletid, for han kæmper med Virgil van Dijk og Ibrahima Konaté.
Derfor er der også interesse fra andre klubber i den lovende midtstopper, og særligt Leverkusen har et godt øje til ham.
Hos Liverpool er man klar over, at Jarell Quansah har et stort potentiale, og derfor kommer han heller ikke til at blive solgt billigt.
Ikke desto mindre er Merseyside-klubben åben for at skulle sælge ham denne sommer, men det vil kræve, at der kommer et bud på mindst 350 millioner kroner.
Det siges samtidig, at den unge englænder er meget opsat på at kunne få flere minutter på banen den kommende sæson, og det kan blive vanskeligt hos Premier League-mestrene.
Hvis han bliver solgt, vil det dog kræve, at Liverpool skal på jagt efter en ny midterforsvarer i dette transfervindue.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















