
Ikke den mest elegante, men hamrende effektiv: Smudger blev fanfavorit i Arsenal
64 år i dag
Alan Smith var på mange måder var synonym med George Grahams Arsenal i den sidste del af 1980’erne og første halvdel af 90’erne. Grahams mandskab med ofte kaldt ”Boring Arsenal”, og det var da heller ikke formfuldendt skønspil, der karakteriserede The Gunners mest.
Det stærkt sammentømrede team havde imidlertid nogle krystalklare værdier, som gjorde det utroligt vanskeligt at besejre. Som en velsmurt kampmaskine malede de rød-hvide på fra start til slut. Det var ikke æstetisk kønt, men det var effektivt. De kvaliteter passer godt til en beskrivelse af forwarden Alan Smith.
Hårdt arbejdende måltyv
I Bogen om Sportslørdag beskrev jeg ham således:
”Med granitforsvaret på plads satsede George Graham længere fremme på banen især på fighterne Kevin Richardson og Michael Thomas, mens de meget dygtige teknikere Paul Merson og David Rocastle skulle sørge for, at der – trods alt – kunne skabes noget kreativt i offensiven.
Graham solgte den høje, kluntede irske angriber Niall Quinn, men fandt i stedet en mindst lige så akavet forward. Den klodsede og kantede Alan Smith fra Leicester City blev Grahams mand i front. Arsenals supportere, the Gooners, gav Smith kælenavnet ”Smudge/Smudger”, det vil sige plet eller snavs. Det var kærligt ment.
Der var ikke meget kønt og stilsikkert over Smiths spil. Hans tæmninger var usikre, han driblede yderst sjældent (og ret ringe), han var ikke blændende hurtig eller i besiddelse af et kanonskud. Men han havde evnen til at lave mål. Og hemmeligheden var stenhårdt arbejde fra start til slut. Smith var af den faste overbevisning, at der før eller siden ville komme en chance, og når den så kom, så puttede han den bare ind. Det var ikke sjældent i det 90. minut, hvor han havde spillet de første 89 ret håbløst, men hvor Arsenals fysiske stil langsomt, men sikkert, kværnede modstanderne i sænk.
Med over 100 mål for the Gunners var det intet under, at den kantede forward blev en publikumshelt på Highburys Clock End-tribune blandt de mest hardcore Arsenal-fans”.
Matchvinder i flere vitale opgør
Smudger Smith, hvis kælenavn også associerer til den nu afdøde roadie for bandet The Who, startede karrieren på topplan i Leicester City. Her markerede han sig med 84 scoringer i 217 kampe. Han udgjorde en dødbringende duo med Gary Lineker, inden Arsenal og George Graham købte ham i 1987.
Med 115 mål i 351 kampe svigtede han ikke fansene på Highbury. og Arsenal.
Smith blev målscorer i to særdeles vitale Arsenalkampe: Scoringen på Anfield, der var medvirkende til at placere mesterskabet i 1989. Og sejrsmålet mod Parma i Parken i Europa Cup turneringen for pokalvindere (1994).
Stærke meritter
Merit listen er da også imponerende: 2 engelske mesterskaber. 1 FA Cup. 1 Liga Cup. Og – som nævnt – Europa Cuppen for pokalvindere i 1994.
Alan Smith blev to gange topscorer i 1. division. I 1989 med 23 mål og i 1991 med 22 kasser. De 115 mål er lige præcis ikke tilstrækkeligt til at klemme sig ind i top-10 på listen over Arsenals bedste målscorere gennem tiderne. Her er han nr. 11. Smith spillede 13 A-landskampe for England. Det blev dog kun til 2 scoringer.
Den snu og hovedspilstærke angriber stoppede karrieren på grund af en knæskade i 1995.
Efter den aktive karriere arbejdede han i mange år som fodboldekspert i medierne.
Portræt af Tony Adams: Arsenals ikoniske forsvar og Tony Adams’ vilde liv – fra “Boring Arsenal” til alkohol, genopstandelse og legende-status