John Barnes kunne være endt i Manchester United - Alex Ferguson valgte en dansker i stedet
Vil du tættere på fodboldens store øjeblikke, glemte legender og dramatiske historier? PLBOLDs historiker Michael Kjærbøl går bag om spillet og fortæller de historier, du ikke finder alle andre steder.
👉 Følg PLBOLD på Google, og få vores historiske fodboldfortællinger direkte i dit feed!
John Charles Bryan Barnes, kaldet “Digger”, blev født i Kingston, Jamaica, i 1963 som søn af en højtstående officer i den jamaicanske hær (som også var semiprofessionel fodboldspiller). Han kom til London med familien som 12-årig i 1975. John viste tidligt tegn på at være i besiddelse af et kolossalt talent, og som 17-årig skrev han sin første kontrakt. Det var forstadsklubben Watford, der slog kløerne i den unge fyr.
Happy Days med Rocket Man og Taylor
På det tidspunkt var musikeren og entertaineren Elton John bestyrelsesformand på Vicarage Road. Watford var ellers en relativt ydmyg adresse. Klubben havde ingen betydelig historie og ingen trofæer i pokalskabet. Men Elton Johns tilstedeværelse og engagement tilførte noget ”stjernestøv”, der gav en hel del opmærksomhed.
Det vakte opsigt, at klubben avancerede flere gange på få år op igennem divisionerne. I spidsen for opkomlingene stod den dygtige og ærgerrige manager Graham Taylor. Under Taylors kyndige ledelse rykkede Watford op fra 4. division i 1977/78 og allerede året efter fra 3. division. I 1981/82-sæsonen rykkede the Hornets så op i den fineste række for første gang nogensinde. Den raketagtige opstigning igennem ligasystemet blev sikret med en fremadrettet og tempofyldt stil. Graham Taylors offensive nøglespillere var den erfarne targetman Ross Jenkins og de to farvede talenter, topscoreren Luther Blissett og så John Barnes på venstre wingen.
Med 27 scoringer i Watfords første sæson i 1. division i 1983 medvirkede strikeren [Blissett, red.] i høj grad til, at Watford klarede springet til den bedste række på sensationel vis. The Hornets havde en helt fantastisk sæson og sluttede som nummer to efter suveræne Liverpool, men foran Manchester United, Tottenham og Nottingham Forest. Med 74 mål var Watfords spil forfriskende og seværdigt. Året efter nåede the Hornets frem til FA Cup-finalen. Elton John kneb en tåre under det ceremonielle forspil og afsyngningen af salmen ”Abide with me”. Det blev dog til nederlag mod Everton.
Majestætisk elegantier
Snuppede topscoreren Luther Blissett mediernes projektører til at begynde med, så stod det dog snart klart, at det var wingen og oplæggeren John Barnes, der var i besiddelse af potentialet med de astronomiske proportioner. Hurtig, kraftfuld, driblestærk og konstant udfordrende med en oprejst stil, som gjorde ham gigantisk og majestætisk, når han behandlede bolden som det letteste legetøj. Barnes’ enorme fysiske overskud gjorde ham i stand til at glide af på det meste, og når brutale tacklinger bragte ham i græsset, rejste han sig prompte uden at kny. Der kom ret hurtigt til at stå enorm respekt om ham.
Landsholdet kaldte i 1983, et år efter at Blissett havde debuteret, i en 0-0-kamp mod Nordirland. Bobby Robson var imidlertid tilbageholdende med at satse på Barnes til at begynde med. Ved VM i Mexico i 1986 fik den dynamiske wing kun spilletid som indskifter i kvartfinalen mod Argentina, men han formåede alligevel at efterlade det klare indtryk, at landsholdstræneren burde have benyttet ham meget mere. Det blev der så også rettet noget op på i de kommende år. Barnes spillede fast ved EM i 1988 (hvor England floppede), men ved VM i 1990 blev han ramt af en skade.
Landsholdet fik ikke nok ud af ham
Forholdet til Bobby Robson var imidlertid ikke helt optimalt. Robson udtalte i 1990, at Barnes burde levere mere, mens spilleren på sin side udtrykte skuffelse over Englands primitive spillestil. Med 79 landskampe i alt fik elegantieren dog sat et tydeligt aftryk.
I 1987 skiftede Barnes til Liverpool. Graham Taylor stoppede i Watford, og det lå i luften, at forstadsklubben ikke kunne holde på sin stjerne. Samarbejdet med Luther Blissett var ellers reetableret, efter at sidstnævnte havde været et år i Italien hos AC Milan i 1983/84, men det blev en monumental fiasko, så Watford købte Blissett hjem.
En handel med Manchester United var lige oppe over, men den nyudnævnte Alex Ferguson valgte at prioritere danske Jesper Olsen. Det var en fejltagelse. John Barnes kom i stedet til Liverpool og voksede sportsligt til uanede højder.
Meritter:
2 x engelsk mester
2 x FA Cup
1 x Liga Cup
Alt sammen med Liverpool FC
Årets Spiller i England: 1988 (både PFA og FWA) og 1990 (FWA)
79 landskampe, 10 mål
