Landsholdsspiller i voldsom tragedie
Sørgelige skæbner
Fodboldverdenens glamourøse spotlight hylder de heroiske og episke helte, der udkæmper deres gladiatordyster på de store stadions til glæde for de enorme globale tilskuerskarer.
Men når støvlerne ryger på hylden og idolerne ikke mere betræder grønsværen, så kan den almindelige og normaliserede dagligdag være ualmindelig vanskelig at forholde sig til, og – for nogen – bare at udholde.
I engelsk fodbold har vi desværre set mange triste eksempler på at transitionen til det “civile liv” er gået skidt. Mange ex-spillere fra Sportslørdag-epoken forsøgte sig som pubejere, hvilket ikke altid var særlig smart, når man således gik fra en kultur der var alkoholinflueret, til én der var alkoholbaseret.
Barn af tysk krigsfange
I denne fortælling skal vi en tur til Skotland, eller rettere til Tyskland (i første omgang).
Erich Peter Schaedler blev født (på denne dag) i en lille by i South Lanarkshire i Skotland i 1949. Forud var gået en episk fortælling om krig og kærlighed.
Erichs far var en håbefuld ung tysk fodboldspiller fra Mönchengladbach, der blev indkaldt til krigstjeneste da 2. Verdenskrig brød ud i 1939. Han kom i Kriegsmarine og blev udtaget til at påmønstre den tyske flådes stolthed, Bismarck, men blev overflyttet til en motortorpedobåd kort før det store slagskib drog ud på sin jomfrurejse, der jo endte i en katastrofe. Ud af den godt 2400 mand store besætning overlevede kun 110 mødet med den britiske Home Fleet, så hr. Schaedler slap nok nådigt ved skæbnens indgriben.
I stedet blev han taget som krigsfange og sendt til Skotland. Her blev han sat i arbejde ved landbruget, mødte en skotsk pige og sød musik opstod. De giftede sig og marineren blev i det skotske.
Fordomme satte spor i psyken
Sønnen arvede anlæggene for det fodboldmæssige, og fik i 1969 kontrakt med Eddie Turnbulls Hibernian FC. Erich Schaedler ramte Hibs i en stærk sportslig periode og etablerede sig med stor flid. Han var en særdeles pålidelig og arbejdsom venstre back.
Han var populær på Easter Road for sine fighteregenskaber og det aldrig svigtende engagement. Også i omklædningsrummet integreredes Erich fint, men holdkammeraterne lagde mærke til, at backen kunne være introvert og utilnærmelig – især i modgang. Måske var det opvæksten som søn af en ”fjende”, der havde sat spor. Det kan ikke altid have været nemt i forhold til omgivelserne at socialisere sig på en sund og konstruktiv måde. Erich er nok blevet mødt med en god portion fordomme som barn.
Til VM med Skotland
I 1974 blev ”Shades”, som han kaldtes blandt supporterne, udtaget til det skotske landshold til en højprofileret venskabskamp mod Vesttyskland i Frankfurt. Det må have været en speciel følelse for Erich at optræde for Skotland i sin faders fødeland. Han kom til at spille over for Düsseldorferen Dieter Herzog, og den opgave løste Shades på glimrende vis.
Tyskerne vandt med 2-1 på mål af Paul Breitner og Jürgen Grabowski (Kenny Dalglish scorede for skotterne). Men Schaedler gjorde det så tilfredsstillende, at landsholdscoach Willie Ormond tildelte ham en plads i Skotlands trup til VM samme år i Vesttyskland. Ormond satsede dog på Sandy Jardine og Danny McGrain på de to backpladser, så Erich måtte nøjes med at sidde på bænken.
En jule-tragedie
I 1977 blev Erich Schaedler uvenner med manager Eddie Turnbull. Denne havde ry for at være en mand, der ikke så gerne lod sig modsige. Erich blev – til sin store modvilje – ”parkeret” i Dundee FC, inden han i 1981 vendte tilbage til Hibs og spillede tre sæsoner.
På det tidspunkt arbejdede han deltid som pubfatter på selve Easter Road i Edinburgh, hjemstedet for Hibernian. Pubben ”Shades” – opkaldt efter den vellidte vært – blev centrum for en dramatisk begivenhed i 1984, da stedet blev udsat for et væbnet røveri med et oversavet jagtgevær. Schaedler ville imidlertid ikke finde sig i den slags, og afvæbnede korporligt røveren. Det indbragte en masse medieomtale og en hæderspris af det lokale politi. Men alt var ikke godt i Erichs tilværelse.
Op mod juletid i 1985 stod det klart, at hans ægteskab nærmede sig en afslutning. Skilsmissepapirerne var underskrevet. Desuden var der ikke mere plads på Hibs’ hold til den flittige back, og han måtte skifte til Dumbarton.
Juleaftensdag den 24. december 1985 kørte Shades ud i Cardrona-skoven og dækkede sin bil til med grene, hvorefter han skød sig selv i hovedet med en revolver. Han blev kun 36 år.
Læs mere her: Når rampelyset slukkes: Topspillers tragiske endeligt
