
Liverpool vil tage afsked med flop i januar
Beslutningen hos den sportslige ledelse hos Liverpool lader allerede til at være blevet truffet forud for transfervinduet i januar.
Meldingen fra Calciomercato går således på, at klubben er opsat på at sige farvel til Federico Chieda i næste transfervindue.
Aflysning: Premier League-kamp i stor fare på grund af voldsom storm
Det forlyder, at klubben gerne vil af med italieneren, selvom han indtil videre har afvist alle tilnærmelser. Han har således troet, at han kunne kæmpe sig til mere spilletid.
I denne sæson har han dog blot spillet to minutter. Samtidig er han slet ikke registreret til Champions League-truppen.
Det er et vink med en vognstang om, at han ikke er inde i varmen hos Andoni Iraola.
Vil ikke forlænge kontrakten
Samtidig har han nu mindre end to år tilbage af sin kontrakt. Merseyside-klubben menes ikke at have nogen interesse i at ville forlænge aftalen med italieneren.
Siden skiftet fra Juventus i sommeren 2024 har han blot spillet 1.194 minutter fordelt over 51 kampe.
Italieneren har dermed aldrig formået at bide sig fast på førsteholdet hos Liverpool. Hverken under Arne Slot eller nu under Andoni Iraola.
I de 51 kampe for klubben har han leveret fem scoringer og fem assists. Nu ser det dog ud til, at hans tid i klubben løber på sidste vers.

















