
Andreas Cornelius får karantæne efter opsigtsvækkende udtalelser
Andreas Cornelius er blevet idømt én spilledags karantæne efter sine udtalelser i kølvandet på F.C. Københavns nederlag mod FC Midtjylland.
Efter kampen kritiserede FCK-profilen blandt andet dommerens håndtering af opgøret.
– Jeg synes, at vi spiller en fin kamp, og især i anden halvleg har vi momentum. Der sker forskellige ting og sager. Lidt personlige fejl, og så har vi i en periode en følelse af, at vi spiller 11 mod 12, sagde Cornelius ifølge netmediet Bold.
Udtalelserne har nu fået konsekvenser i form af en spilledags karantæne.
Cornelius holder alle muligheder åbne
Den 33-årige angriber har gennem karrieren været hårdt ramt af skader. Derfor er spørgsmålet nu, hvad der skal ske, når hans nuværende kapitel i hovedstadsklubben nærmer sig sin afslutning.
Efter derbyet understregede han over for Campo og de øvrige medier, at han tager situationen med ro.
– Jeg har ikke behov for at få noget på plads lige nu. Jeg har haft en lang karriere, så jeg stresser ikke over noget, lød det fra angriberen.
Cornelius udelukker ikke et fortsat ophold i FCK, men er også åben for at skifte klub. Selv et karrierestop er en mulighed.
Stor ændring bekræftet få timer før FCM-kampen i Conference League
En stærk FCK-historik
Danskeren har tidligere repræsenteret blandt andre Cardiff City, Atalanta, Trabzonspor og Parma, men er flere gange vendt tilbage til moderklubben København.
I FCK-trøjen står han noteret for 77 mål og 29 assists. Nu venter en periode med spørgsmål om både hans sportslige rolle og fremtidige karrierevalg.
Nekrolog: Bo Johansson er død

















