Vild historie om Jamie Carragher rammer overskrifterne
Den tidligere Premier League-spiller Jamie Carragher har ramt overskrifterne i Storbritannien efter en retssag i London.
Det er BBC, der har historien om den 48-årige englænder, som nu arbejder som fodboldekspert for flere medier.
Premier League-job er det perfekte match for Thomas Frank
Tidligere i år kom det frem, at han havde et udestående på mere end seks millioner kroner med Skattestyrelsen i Storbritannien.
Tilbage i august afviste dommer Nicholas Briggs at begære Jamie Carragher konkurs. Det gav ham dermed også tid til at få løst sagen.
Gælden er blevet betalt – Carragher er sikret
Nu har en repræsentant for Skattestyrelsen så fortalt til en høring i London, at gælden er blevet betalt. I retten blev det præcise beløb ikke opgivet. Tidligere har der dog været talt om et beløb mellem seks og syv millioner kroner.
Dermed undgår Jamie Carragher også at gå bankerot.
Det er uvist, hvorfor den store gæld til Skattestyrelsen er opstået. Ikke desto mindre er sagen nu blevet løst.
Som aktiv spillede englænderen for Liverpool. Her nåede han 737 kampe, hvor han blandt andet var med til at vinde Champions League.
Han stoppede karrieren i 2013 og har efterfølgende blandt andet været en af de førende fodboldeksperter for Sky Sports.
















