
Liverpool og Manchester United i stor transferduel
Meldingen går nu på, at der er lagt op til en stor transferduel mellem Liverpool og Manchester United, der vil have den samme spiller.
På jagt efter venstre back
Begge engelske storklubber er således på markedet efter en ny venstre back. Hverken Liverpool eller Manchester United er således helt tilfredse med, hvad de råder over lige nu.
Hos The Reds har Milos Kerkez endnu ikke vist sig at være en fuldgod erstatning for Andy Robertson. Hans backup er græske Kostas Tsimikas, som der åbenlyst ikke er meget tiltro til.
Fri på markedet: Sir Alex Ferguson afslører møde med Pep Guardiola
Michael Carrick foretrækker Luke Shaw på venstre back. Englænderen, der lader til at have fået bedre styr på sine mange skader, er dog næsten også alene på positionen.
For Patrick Dorgu bliver tydeligvis foretrukket længere fremme på banen. Muligvis fordi danskerens defensive evner er mangelfulde på øverste niveau.
På jagt i Bournemouth
Ifølge mediet Teamtalk vil begge klubber derfor gerne købe en ny venstre back. Her har man udset sig franske Adrien Truffert.
Han afløste Milos Kerkez i Bournemouth, hvor hans udvikling i den grad har taget fart efter skiftet fra fransk fodbold.
Nu er Adrien Truffert regnet som en af ligaens bedste på sin position. Han er desuden også kommet med på det franske landshold.
Hans pris forventes at være på over 500 millioner kroner.


















