Annonce
Annonce

Manchester United i chok: Han kan forlade klubben inden for 48 timer

04.10.2026 Kl. 15:07

Manchester United kan stå til at miste det 15-årige stortalent JJ Gabriel, når offensivspilleren fylder 16 år tirsdag 6. oktober.

Ifølge Manchester Evening News kan et skifte dermed blive en reel mulighed inden for de kommende 48 timer.

Offensivspilleren har allerede bedt Manchester United om at ophæve hans registrering, mens klubben har forsøgt at få ham til at ændre beslutning.

Samtidig arbejder flere europæiske storklubber på sagen, hvor især Real Madrid og Barcelona er blevet kædet sammen med den unge englænder.

Ifølge lokalmediet Manchester Evening News mener personer tæt på situationen, at JJ Gabriels far har store ambitioner på sønnens vegne. Familien skulle derfor være utilfreds med udsigterne til en hurtig vej til Manchester Uniteds førstehold.

– Hans far har ambitioner om, at hans søn skal blive den bedste i verden, spille sammen med de bedste og lære af de bedste, lyder det ifølge mediet.

Gabriel har i den seneste tid trænet individuelt i Barcelona, mens hans repræsentanter har undersøgt mulighederne i udlandet.

Han forlod Manchester United efter 13 år uden debut – så blev han engelsk mester

Et af Europas største talenter

Det er ikke uden grund, at interessen er massiv.

JJ Gabriel blev kåret til Premier Leagues U18-spiller i sæsonen 2025/26 efter 20 mål i 21 ligakampe. De Røde Djævle kårede ham samtidig til sæsonens Jimmy Murphy Young Player of the Year.

Kometen spiller som angriber for Manchester Uniteds U18-hold, mens han besidder både engelsk og irsk statsborgerskab. Han har desuden repræsenteret England på ungdomsniveau.

Reglerne for internationale transfers af mindreårige gør dog et udenlandsskifte kompliceret. Derfor kan de kommende dage blive afgørende for Manchester Uniteds forsøg på at beholde stortalentet.

Andetsteds er det kommet frem, at Zinedine Zidane er i svime over Liverpools nye stjerne. Læs mere.

Danmark møder Wales i Nations League: Her er startopstillingen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce