
Thierry Henry forsvarer Liverpool-stjerne
Thierry Henry mener, at Liverpool-fans skal væbne sig med ekstra tålmodighed, når det gælder Bradley Barcola.
Den franske offensivspiller skiftede fra Paris Saint-Germain til Liverpool på en femårig kontrakt i sommer. Prisen skulle ligge omkring én milliard kroner, hvorfor der naturligt følger et massivt forventningspres med til Anfield.
Henry peger dog på, at Barcola stadig skal finde sig til rette i nye omgivelser. Overgangen handler ikke kun om fodbolden, men også om sprog, kultur og en markant anderledes spillestil.
Zinedine Zidane i svime over Liverpools nye stjerne
Liverpool-fans skal væbne sig med tålmodighed
– Han er lige ankommet til Liverpool, han taler ikke engelsk, og det er en anderledes spillestil med en anden intensitet, lyder det fra Henry i et nyt interview med BetWay.
Henry har selv haft mulighed for at følge Barcola tæt fra arbejdet omkring det franske U21-landshold. Her har han især lagt mærke til kantspillerens eksplosive fart og evne til at udfordre forsvarsspillere direkte.
Der er dog én bestemt del af spillet, hvor Liverpool-profilen ifølge Henry kan tage endnu et skridt.
– Den sidste ting, jeg vil sige, er, at han skal blive en lille smule bedre til at afslutte. Hvis han lykkes med det, får rigtig mange hold problemer, lyder det videre fra den franske legende.
Barcola kan komme i spil efter landsholdsterminen, når Manchester City gæster Liverpool i Premier League-regi.
Andetsteds er det kommet frem, at en FCM-spiller er steget med 92 millioner kroner i værdi på én måned. Læs mere.

















