Med Wales’ overraskende sejr over Norge, er der rigtig meget på spil søndag aften i Cardiff. En dansk sejr vil sandsynligvis bringe os op på gruppens andenplads, mens et nederlag omvendt kan sætte Danmark i alvorlige problemer.

God offensiv – defensive problemer

Danmark spillede atter en løfterig og seværdig kamp torsdag i Parken mod Portugal. Det offensive spil i Nations League opgørene har været særdeles positivt. Men det stod klart på forhånd, at defensiven ville få meget vanskeligt ved at holde ”Lusitanernes” angrebsstjerner. Sådan gik det desværre også.

Holdet viste moral ved at hente to føringer, men hver gang strammede udeholdet grebet og kombinerede kvikt og opfindsomt uden om et dansk forsvar, der i et par situationer lignede træningskegler. Der er ikke noget at udsætte på fighterviljen. Modstanderen var bare for stærk.

Jeg overværede kampen i Parken på 15 meters afstand fra sidelinjen, og jeg var kun skuffet over 1 ting: Den centrale midtbane fik aldrig sat sig i respekt over for portugiserne, og jeg må erkende, at jeg savnede Victor Froholdts energi. Både 100-kamps jubilaren Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand lignede et par hostende motorer i maskinrummet, der var flade på batterierne. I mine øjne spillede kooperativet Højbjerg/Hjulmand deres dårligste landskamp.

Prøv Froholdt/Bidstrup!

Landstræneren og staben må jo vurdere om de to kan restituere i tide og finde fornyede ressourcer til opgøret i Cardiff. Men det er fristende at kalde Froholdt og den energiske og løbevillige Mads Bidstrup ind fra bænken. Der er brug for ny benzin i maskineriet. En sådan disposition vil selvfølgelig tjene til at placere Brian Riemers ende i klaskehøjde, men det er der jo ikke noget nyt i. Og landstræneren har hidtil haft mod til at stå ved sine taktiske vurderinger.

Der var megen kritik af Adam Daghim efter kampen mod Portugal. I min optik er det en spiller, som landsholdet får stor glæde af fremover. Han fik vist prøver på sin blændende hurtighed, men fejlede i forhold til de beslutninger der skulle tages, når afleveringerne skulle eksekveres. Sådan er det med unge uerfarne spillere. Han kommer igen og tager ved lære.

Til gengæld spillede Mo Daramy atter en stor kamp. Og vi kan glæde os over, at Rasmus Højlund ser virkelig stærk ud. Bedste dansker har dog utvivlsomt været Mikkel Damsgaard. Hans præstationer er ren verdensklasse. Har han kræfter til endnu en holmgang i brechen? Jeg håber det!

Den danske startellever har ikke ændret sig ret meget i de tre NL-opgør, og det gør den nok heller ikke i forhold til Wales-kampen. Dertil er truppens bredde for smal.

Den groteske planlægning

Man må undres over UEFA’s planlægning. 4 kampe på 11 dage er en historisk presset landskamptermin. Slitagen og skaderne er da også drysset ned over flere nationers udvalgte.

Hvis klubberne fortsat skal bakke (i alt fald nogenlunde) helhjertet op om landsholdene, så er det nødvendigt at droppe eksperimenter som dette. Det nytter ikke noget, at aktørerne løber så voldsom en risiko for overbelastninger, når de skal repræsentere deres respektive lande. Det her er en ommer.

Sådan gik det sidst mod Wales: Karakterer: Gedigen sejr til Danmark

Wales skal ikke undervurderes

Wales vandt som bekendt over Norge. Det sætter den danske sejr over De Røde Drager i Parken i relief. Bagefter var der mange, der havde travlt med at tale modstanderne ned. Det var på en ”billig baggrund” at Danmark vandt osv. osv. Men Wales er ikke uefne. De seneste tre år har kun Belgien formået at slå waliserne på egen grund i en betydende kamp.

Der venter danskerne en voldsom modvind og en tæt lydkulisse på Cardiff City Stadium. Det såkaldt kymriske folk er skolet i korsang, og både de grønne dale og de gamle, mørke industribyer genlyder af smukke harmonier i kirketiden. Den kymriske kultur har overlevet 600 års engelsk dominans og undertrykkelse, og waliserne står sammen om nationen. Sejren over Haaland og co. giver naturligvis blod på tanden.

Craig Bellamys mandskab mangler en afgørende klasseprofil. Men danskerne skal holde grundigt øje med Forest-backen Neco Williams, der elsker at søge med frem og sparke udefra. Han signerede den afgørende træffer mod nordmændene.

I den første match mod Wales havde Rasmus Nissen Kristensen problemer i første halvleg over for Hull-wingen Sorba Thomas. Men RNK kom stærkt igen efter pausen og vandt duellerne. Forhåbentlig giver det et godt rygstød.

Wales er uden midtbanekrumtappen fra Leeds United, Ethan Ampadu. Han fik sin anden advarsel i turneringen mod Norge, og er dermed i karantæne. Det er unægtelig en fordel for Danmark.