Annonce
Annonce

FC Midtjyllands ”landsholds-Bak”: Pokkers uheldig

03.10.2026 Kl. 08:30
Victor Bak ligner en kommende mand på A-landsholdet.

Vicor Bak Jensen fylder 23 år i dag. Han ha efterhånden nået en alder, hvor det internationale gennembrud må ligge i nær fremtid.

I morgen kunne Victor Bak have debuteret for det danske A-landshold i Cardiff. Det ville i så fald have været en stor og kærkommen opmuntring for den ambitiøse FC Midtjyllandspiller. Desværre er sygdom kommet i vejen, og backen er trukket up af truppen.

Ydmyg og hårdtarbejdende

På Heden er man glade for venstrebacken. Til klubbens egen hjemmeside udtalte sportschef Kristian Bach Bak i fjor: ”Bak er topseriøs. Han dyrker alle de små detaljer – spiser det rigtige, sover, optimerer i forhold til alt. Det er 24/7, at han tænker på fodbolden, og det har han faktisk gjort hele sin karriere. Der er ikke noget, som er kommet forærende til ham. Det er meget tydeligt, at han er en fyr, som er vant til hårdt arbejde og en ydmyg tilgang til livet. Det kan vi se både i hverdagen og herinde på MCH Arena, når han sprinter frem og tilbage på venstresiden”.

Dedikationen og den målrettede attitude lyser også ud af Baks CV. Han har benyttet lejeperioder i Hobro og den portugisiske ”satellit”, Mafra, konstruktivt og konstant ”lagt på”.

Stærke U-landshold

Victor Bak er født i Østerild i Thy, og spillede som lille for lokale IF Nordthy, der er samarbejdsklub med FC Midtjylland.

I 2014 blev han en del af Midtjyllands talentsektor. Fire år senere kom Bak ind på det danske U-17 landshold, der blev coachet af Michael ”Mex” Pedersen. Det blev en bemærkelsesværdig succes. Bak debuterede i en 7-5-sejr efter straffesparkskonkurrence over Mexico, i en international træningsturnering på Fyn.

Victor blev lidt af en talisman på en årgang, der rummede profiler som Maurits Kjærgaard, Tochi Chukwuani og Wahid Faghir. 10 landskampe resulterede i 10 sejre. Og modstanderne var bl.a. Sverige (5-1), England (3-1) og Frankrig (to gange).

I årene 2021-23 var Bak ikke i spil på U-landsholdene, men i 2024 kom han ind på Steffen Højers U-21 landshold.

Her stiftede han bekendtskab med en række af de spillere, der nu er en del af A-landsholdet: Filip Jörgensen, Patrick Dorgu, Oliver Provstgaard, Anton Gaaie, Thomas Jørgensen og Andreas Jungdal, foruden William Osula, Thomas Kristensen m.fl.

Holdet gjorde en rigtig god figur ved EM-slutrunden i Slovakiet i 2025, og slog Ukraine og Holland i den indledende gruppe. Desværre tabte Højers udvalgte uheldigt på to sene scoringer mod Frankrig i kvartfinalen.  

Victor Bak, FC Midtjylland. Foto: Imago

Fremtiden tegner lys

Nu syntes et gennembrud på A-landsholdet umiddelbart forestående. Der har i årevis manglet konkurrence på venstre back positionen på landsholdet. Joakim Mæhle er jo egentlig højrebenet, men har spillet pladsen med stor succes. Et lille land som Danmark har ikke en naturlig overflod af venstrebenede spillere, så der er bestemt muligheder for en talentfuld og seriøs mand som Victor. Men en ærgerlig skade i fjor satte ham en del tilbage.

Han var dog med til at spille trofæet i Landspokalturneringen til Herning/Ikast. FC Midtjylland besejrede som bekendt F.C. København med 1-0 i finalen. I alt har Bak, i skrivende stund, spillet 114 kampe for FCM.

FC Midtjylland har da også stor tiltro til deres ”landsholdsBak”. I 2025 underskrev han en 5-årig kontrakt med Ulvene. Man vil da også givetvis forstå at tage sig betalt, hvis – eller rettere når – der er bud fra det store udland. Der vil nok også være forståelse for, at det er et naturligt skridt i den unge mands videre karriere.

Læs om det walisiske landshold: Wales’ landshold er ikke walisere

Annonce