Annonce
Annonce

Officielt: Manchester United henter spiller i Liverpool

28.09.2026 Kl. 15:44

Det er ikke ofte, at spillere skifter direkte mellem Manchester United og Liverpool, som er store rivaler i engelsk fodbold, men det er netop sket nu. 

På sin hjemmeside har Manchester United således mandag eftermiddag annonceret, at man har skrevet kontrakt med Isaac Konde. 

Andreas Maxsø skifter til dansk topklub

Den 16-årige kantspiller er skiftet til Manchester United efter at have forladt Liverpool for ganske nylig, hvor han har spillet på klubbens U18-hold. 

I løbet af den seneste periode har en række britiske medier rapporteret, at Isaac Konde var på vej til at skifte til De Røde Djævle. Nu er klubskiftet så blevet officielt. 

Satser ungt og stram økonomi

Det sker efter nogle dage, hvor den engelske storklub også har hentet to andre unge spillere hos Manchester City i et forsøg på at styrke sig i fremtiden. 

Hos Manchester United bliver der lige nu gjort meget for at stå bedst muligt rustet til de kommende år, hvor klubben forventes stadig at skulle kæmpe med økonomien. 

Her er alt du skal vide om Manchester City-skandalen

For nylig kunne klubben præsentere et regnskab med et underskud på mere end 350 millioner kroner på trods af en rekordomsætning. 

Dermed fortsætter der også med at være udfordringer forbundet med økonomien for Glazer-familien og Ineos, der ejer klubben. 

I sommerens transfervindue blev der således heller ikke brugt mange penge, og klubben håber på, at nogle af de unge spillere med tiden kan blive gode nok til at slå igennem på førsteholdet. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce